VGF 25.10.2020
Kære instruktører.
På grund af de nye restriktioner, som blev meldt ud fredag den 23.10.2020 fra national side, vil der være nogle ændringer for os som forening gældende i første omgang for de næste 4 uger (til og med 22.11.2020).
Forsamlingsforbuddet:
Alle voksenhold skal indstille træningen, hvis man ikke kan gennemføre træningen i grupper på max. 10 personer incl. Instruktører og hjælpere.
Far-mor-børn holdene må gennemføre træningerne, hvis antallet ikke overstiger 50 personer incl. Instruktør og hjælpere.
Vi afventer en præcisering af retningslinjer for de hold, hvor gymnasterne er både er under og over 21 år.
Derfor har vi valgt at de aflyser træningen for disse hold mandag den 26.10.2020 og vender tilbage hurtigst muligt med instruks.
De fleste af voksenholdene har indstillet træningen de næste 4 uger, hvor det ikke har været muligt at opdele træningen i grupper på max. 10 personer.
Vi kan opfordre jer til at tænke alternativt. En ugentlig gåtur med afstand i grupper med max. 10 personer. Hermed fastholdes den ugentlige træning og det sociale aspekt . I kan sikkert selv komme på andre alternativer.
Mundbind:
Alle ældre end 12 år (gymnaster, instruktører, hjælpeinstruktører, forældre mm.) skal bære mundbind, når de ankommer til træningsfaciliteten og igen forlader træningsfaciliteterne. Gymnasterne, instruktører og hjælpere må gennemføre træningen uden mundbind. Det er instruktørernes egen opgave at informere gymnaster og forældre om kravet om at bære mundbind ved ankomst og afgang.
For de af jer, som har hold, hvor holdet har gymnaster under 12 år og over 12 år, må gerne bede hele holdet bærer mundbind ved ankomst og når de forlader træningsstedet for at gøre det ensartet. Vi må altid gøre det bedre end retningslinjerne angiver.
Det er nu mere end nogensinde, at vi står sammen og holder modet oppe. Kun sammen og med positiv vilje, kan vi få gymnastiksæsonen til at fortsætte trods omstændighederne.
TAK til jer alle for jeres vilje, motivation og fleksibilitet. I gør det rigtigt godt derude.
På vegne af bestyrelsen.
Anne Marie